KOMMENDE UDGIVELSER

Folkesocialisten

SFs historie fortalt af Aage Frandsen

Forord af Holger K. Nielsen

 

Folkesocialisten er SF’s historie set indefra gennem knap et halvt århundrede. Fra tiden med Aksel Larsen, Sigurd Ømann, Gert Petersen og Holger K. Nielsen, Økonomisk Demokrati, EU-afstemning og kvindernes krav på indflydelse til Villy Søvndal, Thor Möger og Annette Vilhelmsen – og meningsmålinger, der sendte partiet til tops, hvorfra der var langt at falde.

Aage Frandsen tager læseren med hele vejen: fra røgfyldte ledelsesmøder med elefantøl på bordet, landsmøder i gymnastiksale og flere døgn lange diskussioner om at finde en demokratisk udgave af socialismen. Og til en topstyret og trimmet organisation, hvor popularitet skulle omsættes til indflydelse – og hvor det hele strandede i det sorte tårn på Amager. En stor del af bogen er helliget SF’s tumultariske vej til regeringsmagten, den efterfølgende nedsmeltning og kampen for at finde tilbage til det gamle SF.

Folkesocialisten er på den måde også historien om, hvordan dansk politik har ændret sig. Hvordan der er blevet længere fra vælgere og partimedlemmer til ledelsen på Christiansborg – hvor medlemsdemokrati og dialog om værdier og ståsteder måske er gået tabt undervejs.

 

Citater:

”Jens Maigaard gav mig nogle gode råd. Der var to personer, jeg skulle vare mig for at tale med. Den ene var en bestemt journalist på Ekstra Bladet. Han have fået politikere til at tale over sig og bragt de pågældende i store vanskeligheder. Den anden var ansat på den sovjetiske ambassade – som spion, sagde Maigaard.”

”Ruth Olsen var initiativtager, og på et møde i folketingsgruppen fortalte hun, at hun var i gang med at organisere et kvindemøde i SF. Morten Lange så mildt sagt forbløffet ud … På landsmødet i 1974 blev ligeretsprogrammet vedtaget som SF’s politik. Det var efter nogle aktive kvinders ønske sat på dagsordenen kl. 9.00, så det kunne blive vedtaget ud fra en forventning om, at nogle af de mænd, der var imod programmet, ikke var helt vågne.”

”Anne Baastrup talte med meget store bogstaver og gav på en meget entydig måde Villy besked om, at det ikke var rimeligt over for f.eks. Pernille Vigsø, som var meget mere kvalificeret end nogle af dem, Villy havde udpeget. Villy så bare træt ud.”

”Jeg syntes i flere henseender, at det var svært at genkende mit parti – det var, som om kampen for at få del i regeringsmagten, overskyggede det politiske indhold og dermed også, hvad magten skulle bruges til.”

”Resultatet ved folketingsvalget i 2007 styrkede dem, der mente, at SF kunne blive et rigtig stort parti – ja, måske endda det dominerende parti i det 21. århundrede, som det blev udtrykt. Umiddelbart var min reaktion, at så mange folkesocialister er der ikke.”

”Mens jeg var formand, tog jeg ingen store beslutninger uden først at have rådført mig med Aage. Fordi jeg stolede på hans vurderingsevne og vidste, at jeg efterfølgende kunne regne med ham, også selv om jeg kom i modvind.”
Holger K. Nielsen, i bogens forord.

 

Aage Frandsen har i årtier spillet en central rolle i SF, som han har været medlem af siden 1964, bl.a. som medlem af hovedbestyrelsen 1972-2006. Han var der, da SF i 1970 stredes med den revolutionære venstrefløjs antidemokratiske tendenser. Han var med til at give partiet ansvar og indflydelse i 1990’erne, og han spillede en central rolle i de interne debatter under og efter regeringsdeltagelsen fra 2011.

 

Udkommer på forlaget Momenta den 12. april