NYE UDGIVELSER

Caroline Wozniacki – Comeback.

Hele historien. Fra barnestjerne til verdensklasse.
260 sider.

Af Kurt Lassen

 

Caroline Wozniacki ville erobre hele verden med en tennisketsjer. Satte ord på ambitionen i interviews som 11-årig barnestjerne i Danmark, at hun ville være nummer ét på verdensranglisten og vinde alle fire Grand Slams. I et familieprojekt med sin far som primus motor og træningsmakker satte hun handling bar ordene. Kort efter sin 20 års-fødselsdag overhalede hun sit idol Serena Williams på verdensranglisten og sad på tronen i 67 uger. Da havde hun været i sin første Grand Slam-finale i US Open, men triumfen lod vente på sig

Efter sejre på stribe på WTA Touren, præmie- og sponsorindtægter i dobbeltcifret millionklasse i årevis klingede topplaceringen af. Verdensranglisten blev en glidebane, et aflyst celebrity-bryllup med golfstjernen Rory McIlroy og en skade forstærkede nedturen. Helt ned til nummer 74. Indtil endnu et sejt træk fra fighteren på baglinjen. Caroline Wozniacki udstak kursen mod toppen igen. I løbet af halvandet år skulle hun vende tilbage som vinder af kvindernes sæsonfinale. Og tilbage som nummer ét i verden, da hun endelig fik opfyldt sin drøm om en Grand Slam-triumf. Et comeback i karrieren. Akkurat som et forrygende comeback i finalen i Australian Open i slutningen af januar 2018, da hun slog topseedede Simona Halep i tre sæt.

Her er historien om, hvordan det hele begyndte. Hvordan det fortsatte. Og hvordan Caroline Wozniacki viste verden, hvad der skulle til for at generobre den…

 

Citater:

”I historisk international forstand hjalp titlen i Melbourne hende godt på vej. I mine øjne er hun nu helt sikkert et Hall of Fame-navn som to gange nummer ét ved årets slutning og to finaler i US Open oveni. Hun har vist en konstant styrke og næsten et årti som prominent figur i sporten.”

Christopher Clarey, tennisjournalist og kommentator for New York Times.

 

”Da jeg udtalte, at jeg aldrig troede, hun ville vinde en Grand Slam, var det baseret på, at jeg ikke syntes, hun var verdens bedste tennisspiller. Der er en forskel på at ligge nummer ét på ranglisten og at være verdens bedste tennisspiller. Jeg syntes, hun var dygtig, rigtig dygtig, men hun var ikke verdens bedste tennisspiller. Hun kunne ikke slå en bule i en blød hat, hendes forhånd var dårlig, baghånden var verdensklasse, serven ikke speciel god, hun kom aldrig til nettet. Hun lukrerede på modstandernes fejl, og det kunne du på det tidspunkt. Derfor, hvis du ser hende dengang og i dag, er det jo en helt anden tennisspiller. Også taktisk, mentalt og modenhedsmæssigt er hun et helt andet sted. I dag slår hun et hav af vindere med sin forhånd, laver et hav af esser. Hun forstår at mikse spillet, går frem, når muligheden er der. Hun er en helt anden tennisspiller. Hun er en helt anden person, vil jeg påstå. Hendes sejr i Australian Open er den største individuelle idrætspræstation i Danmark nogensinde.

Peter Bastiansen, tenniskommentator, tidligere spiller og turneringsdirektør.

 

”At overføre Piotrs træningsfilosofi til talentudviklingen i Danmark holder ikke. Jeg tror ikke, der er mange danske børn, der i en så tidlig alder vil kunne tåle en så stor fysisk og mental belastning. Derudover er der nok heller ikke mange børn eller forældre, der ønsker, at størstedelen af deres barndom og teenageår i den grad skal styres af en forælder. Vel kræver det ofre at nå til tops i sportens verden akkurat som i det almindelige arbejdsliv, men risikoen for, at det går galt i en meget tidlig alder, er i dette tilfælde meget stor. Man kan jo spørge om, det er det, vi vil i Danmark?

Idrætsforsker Lars Bojsen Michalsik.

 

Udkommet på Forlaget Momenta

Folkesocialisten

SFs historie fortalt af Aage Frandsen

Forord af Holger K. Nielsen

 

Folkesocialisten er SF’s historie set indefra gennem knap et halvt århundrede. Fra tiden med Aksel Larsen, Sigurd Ømann, Gert Petersen og Holger K. Nielsen, Økonomisk Demokrati, EU-afstemning og kvindernes krav på indflydelse til Villy Søvndal, Thor Möger og Annette Vilhelmsen – og meningsmålinger, der sendte partiet til tops, hvorfra der var langt at falde.

Aage Frandsen tager læseren med hele vejen: fra røgfyldte ledelsesmøder med elefantøl på bordet, landsmøder i gymnastiksale og flere døgn lange diskussioner om at finde en demokratisk udgave af socialismen. Og til en topstyret og trimmet organisation, hvor popularitet skulle omsættes til indflydelse – og hvor det hele strandede i det sorte tårn på Amager. En stor del af bogen er helliget SF’s tumultariske vej til regeringsmagten, den efterfølgende nedsmeltning og kampen for at finde tilbage til det gamle SF.

Folkesocialisten er på den måde også historien om, hvordan dansk politik har ændret sig. Hvordan der er blevet længere fra vælgere og partimedlemmer til ledelsen på Christiansborg – hvor medlemsdemokrati og dialog om værdier og ståsteder måske er gået tabt undervejs.

 

Citater:

”Jens Maigaard gav mig nogle gode råd. Der var to personer, jeg skulle vare mig for at tale med. Den ene var en bestemt journalist på Ekstra Bladet. Han have fået politikere til at tale over sig og bragt de pågældende i store vanskeligheder. Den anden var ansat på den sovjetiske ambassade – som spion, sagde Maigaard.”

”Ruth Olsen var initiativtager, og på et møde i folketingsgruppen fortalte hun, at hun var i gang med at organisere et kvindemøde i SF. Morten Lange så mildt sagt forbløffet ud … På landsmødet i 1974 blev ligeretsprogrammet vedtaget som SF’s politik. Det var efter nogle aktive kvinders ønske sat på dagsordenen kl. 9.00, så det kunne blive vedtaget ud fra en forventning om, at nogle af de mænd, der var imod programmet, ikke var helt vågne.”

”Anne Baastrup talte med meget store bogstaver og gav på en meget entydig måde Villy besked om, at det ikke var rimeligt over for f.eks. Pernille Vigsø, som var meget mere kvalificeret end nogle af dem, Villy havde udpeget. Villy så bare træt ud.”

”Jeg syntes i flere henseender, at det var svært at genkende mit parti – det var, som om kampen for at få del i regeringsmagten, overskyggede det politiske indhold og dermed også, hvad magten skulle bruges til.”

”Resultatet ved folketingsvalget i 2007 styrkede dem, der mente, at SF kunne blive et rigtig stort parti – ja, måske endda det dominerende parti i det 21. århundrede, som det blev udtrykt. Umiddelbart var min reaktion, at så mange folkesocialister er der ikke.”

”Mens jeg var formand, tog jeg ingen store beslutninger uden først at have rådført mig med Aage. Fordi jeg stolede på hans vurderingsevne og vidste, at jeg efterfølgende kunne regne med ham, også selv om jeg kom i modvind.”
Holger K. Nielsen, i bogens forord.

 

Aage Frandsen har i årtier spillet en central rolle i SF, som han har været medlem af siden 1964, bl.a. som medlem af hovedbestyrelsen 1972-2006. Han var der, da SF i 1970 stredes med den revolutionære venstrefløjs antidemokratiske tendenser. Han var med til at give partiet ansvar og indflydelse i 1990’erne, og han spillede en central rolle i de interne debatter under og efter regeringsdeltagelsen fra 2011.

 

Udkommet på Forlaget Momenta

David Bowie. Et liv.

Af Dylan Jones

 

‘David Bowie. Et liv’ er anderledes end de bøger, der tidligere er udgivet om den berømte rockstjerne. Biografien er researchet og skrevet efter Bowies død, og forfatteren har interviewet over 180 personer tæt på legenden. Venner og rivaler, elskere og fans, musikere og samarbejdspartnere. Nogle af dem har aldrig tidligere talt om deres forhold til Bowie.

Biografien udfolder fortællingen om forstadsdrengens vej til stjernerne, hans kunstneriske og personlige udvikling, formet af forholdet til sin skizofrene halvbror. Vi følger en arbejdsom Bowie, der kunne skabe revolutionerende musik, men også var en beregnende personlighed, der koldt kunne forlade sine kammerater, når han ikke længere havde brug for dem. Et socialt dyr, der bevægede sig rundt i alle miljøer. Feste med John Lennon, spise middag med Frank Sinatra og danse med skuespilleren Susan Sarandon og modellen Iman. Bowie kunne det hele. Kilderne tager læseren med ind i de studier, musikscener, stuer og soveværelser, de delte med Bowie. En stærk fortælling om en mand, der gennem 40 år bevægede millioner af mennesker over hele verden.

 

Citater fra bogen:

Jeg forelskede mig i David Jones, jeg forelskede mig ikke i David Bowie. Jeg kan huske engang, vi var ude at spise, og snørebåndene på mine løbesko var gået op. Og David var nede på knæ midt på gaden for at binde dem for mig. Jeg tænkte ved mig selv, det her er en, det er værd at holde fast på.
Iman, model og hustru

Der var tidspunkter, hvor han tog så meget kokain, at han hældte fire bunker ud forskellige steder i studiet, så han ikke behøvede at flytte sig for at tage det.
Harry Maslin, producer

Sex var hans store flugtmulighed. Jeg ved, at han havde sex med lige så mange kvinder, som jeg har kendt. Det var nonstop. Måske tusindvis. Af alle farver: japanere, kinesere, amerikanere, sorte piger, grækere, piger, piger, piger .
Glenn Hughes, Deep Purple

Når man tænker på, hvad jeg har været igennem, så er jeg en heldig skid. Det er kvalmende, det ved jeg godt, men jeg er forelsket i min kone. Jeg har stadig mit helbred, og jeg elsker mit job. Så skyd mig bare.
David Bowie

 

Det skriver medierne:
Det er en guldmine af anekdoter. (..)Tæt på at være den autoritative biografi.
The Irish Times.

Dylan Jones løfter biografi-kunsten til et filmisk niveau. Scene for scene er det filmen om Davis Bowies liv.
Robert Greenfield, forfatter

Der har været mange bøger om David Bowie, både før og efter hans død, men Dylan Jones’ er blandt de bedste, og den mest afslørende.
The Guardian

Jones’ værk om Bowie tjener som den ultimative historie om stjernens liv og musikalske rejse
Billboard

 

Design: Sune Ehlers

Fotograf: Klaus Thymann

 

Udkommet på Forlaget Momenta

Blå blink i bakspejlet

En virkelig fortælling om et ungdomsliv i kriminalitetens overhalingsbane

 

Kasper Holtze har levet et liv på kanten. Tyveri, hashsalg og biltyverier. Han var et socialt udsat barn. Faderen døde, skolesystemet svigtede, og så var vejen banet for en kriminel løbebane, hvor fængslet både var et ødelæggende helvede og en tryg havn med faste spisetider.
Kasper er kendt fra TV2-serien Født til fængsel? og har tilbragt mange år af sit unge liv bag tremmer. Han har aldrig haft et kørekort, men har kørt bil det meste af sit voksenliv. I stjålne biler. Han forsøgte at køre fra halvdelen af Sjællands politistyrke efter et bankrøveri. Det gik rigtig galt, og han betalte en høj pris.
Kasper Holtze brugte tiden i fængslet til at tegne og skrive, og det er blevet til bogen Blå blink i bakspejlet. En beretning bag facaden, hvor han ærligt fortæller om et hårdt levet liv, han kæmper for at lægge bag sig. For at leve en nogenlunde normal tilværelse.
En dokumentarisk fortælling om et liv i kriminalitet.

 

Kasper Holtze er født i 1990, og Blå blink i bakspejlet er hans første bog.

 

‘Der blev røget mange joints og taget mange streger den nat. Da vi nærmede os den meget tidlige morgen, spurgte Carl, om vi ikke skulle gå en tur ud og få noget luft. Laura, Carl, Johan og jeg forsøgte lydløst at bevæge os ned af den gamle trappe, hvilket gik temmelig skidt, eftersom de halvløse trin knirkede voldsomt under vægten af vores mange forsigtige, men afslørende skridt.

Udenfor var luften frisk. Man kunne næsten smage den stadig faldende morgendug. Tidsfornemmelse havde jeg ikke meget af, men jeg kunne se, at solen inden så længe ville kaste sine første diskrete stråler ind over landet.

– “Skal vi lave nogle penge?” spurgte Carl alvorligt og så rundt på os.

Jeg havde ikke lavet kriminalitet som sådan før, og jeg anede ikke, hvordan han havde tænkt sig at “lave” penge, så jeg forholdt mig tavs.

– “Hvordan skal vi gøre det?” spurgte Laura ligegyldigt. Jeg fik næsten et indtryk af, at hun havde prøvet det før.

– “Vi laver et knæk. Vi går bare lige en tur rundt og kigger,” svarede Johan og tændte sig en cigaret. Jeg gjorde det samme, for jeg var ikke helt tryg ved situationen. Alligevel fulgte jeg efter de andre, mens Carl førte an.’

 

‘Der var politibiler overalt. Betjente var sprunget ud af deres køretøjer og kom løbende mod os. En af dem nåede helt op og havde flået min dør op, men jeg fik gang i bilen og kørte modsat rundt i rundkørslen, før han kunne nå at rive mig ud.

Pludselig lød der høje brag bag os og lyden af projektiler, der hamrede gennem bilens karosseri, var ikke til at tage fejl af.

– “HVAD VAR DET?” skreg Kevin skræmt.

– “DE SKYDER EFTER OS, FOR HELVEDE. NED MED HOVEDET!” råbte jeg med høj kraft og forsøgte at se over rattet, mens jeg holdt mit hoved i sikkerhed.

Jeg forsøgte at blinke ind til siden for at signalere, at jeg havde tænkt mig at standse bilen. Der var ikke en eneste lampe tilbage i instrumentbrættet som lyste, så jeg måtte rulle vinduet ned og vinke for at tilkendegive min overgivelse. De forstod mit vink og lod være at påkøre mig yderligere, mens jeg trak ind til siden.

– “Lov mig at sige, jeg ikke havde noget med det her at gøre,” stammer Kevin pludselig, da bilen var næsten bragt til standsning.

– “Af hvad for noget?” spruttede jeg og kiggede på ham.

– “Du kan glemme det,” fortsatte jeg, og rev bilen ud på vejen igen.’

 

Design: Nanette Vabø

 

Udkommet på Forlaget Momenta

Højt at flyve

Erindringer fra et liv i lys og skygge

Af Johan Schlüter

 

Johan Schlüter var helt deroppe. På stjernehimlen fløj han som én af landets mest velanskrevne og succesfulde advokater. Han havde det hele, men tabte det meste. Han mistede millioner på en langvarig retssag i Frankrig, og hans advokatfirma gik konkurs, fordi det skyldte mange millioner til underholdningsindustrien. En sag, der rammer Johan Schlüter hårdt, og nu under stor mediebevågenhed skal afgøres i retten i begyndelsen af 2018.

 

”Højt at flyve” er fortællingen om en mand, der gennem livet har kæmpet med sine indre dæmoner. I bogen fortæller han hele historien om op- og nedture. Om kolleger og venner, der svigtede. Om det hårde liv i den københavnske advokatverden, og om tilværelsen i toppen af det københavnske borgerskab. Om succes og lykkelige stunder. Men også om svære tider og depressioner, om konkurs og om om en familie, der blev ramt, men som har støttet ham hele vejen.

Johan Schlüter har skrevet sin livshistorie, og fortællingen overleverer han til fuld offentlig vurdering i ‘Højt at flyve’.

Fjenderne går ikke ram forbi, men den, han er hårdest ved, er sig selv.

 

Fra Højt at flyve:

Først sent gik det op for mig, hvor meget nedturen kom til at påvirke mine børn og børnebørn. Trine og Thomas, ja, naturligvis, de var jo ansat i firmaet, da konkursen indtraf. Men de andre? Hele familien? De levede jo deres liv, og jeg så kun min egen elendighed og var blind for, hvor dybt mit fald ramte dem. Julie åbnede mine øjne, efter at jeg en aften havde opført mig forfærdeligt og råbt min håbløs – hed ud. Hun sendte en sms til mig, som jeg ved modtagelsen blev noget stødt over, men som langsomt brød gennem min egoismes panser og gav mig ny erkendelse. I sin forståelige vrede over min opførsel skrev hun:

 

“Naturligvis forstår dine børn om – fanget af tragedien. Vi mærker den på vores krop hver evig eneste dag. Vi forstår, at vores far, som vi kendte ham, er væk – og muligvis aldrig har eksisteret som den klippe, vi troede han var. Det var åbenbart bare en glittet facade – helt uden dybde og uden noget virkeligt drive. En force, som i virkeligheden blev båret af andre menneskers ind – sats. Og deres falske klapsalver. Du har tilsyneladende slet ikke fattet, hvordan vi andre blev ramt af den misere, din partner har skabt. Hvordan dine børn og børnebørn lider både privat og professionelt. Tænk dig dog om”.

 

Design: Nanette Vabø

Forsidefoto: Lars Krabbe

 

Udkommet på Forlaget Momenta

DRAMA

En biografi om Ingolf Gabold

Af Kristoffer Zøllner

 

INGOLF GABOLD (født 1942 i Tyskland) var som succesfuld – og kontroversiel – dramachef i Danmarks Radio fra 1999 til 2012 ansvarlig for populære tv-serier som ’Nikolaj og Julie’, ‘Rejseholdet’, ‘Livvagterne’, ‘Ørnen’, ‘Borgen’ og ‘Forbrydelsen’.
Under hans ledelse vandt de danske serier fire internationale Emmy’er og genindsatte Danmark på det inter – nationale film -og tv-verdenskort, men Ingolf Gabold formåede også at sætte sig selv i centrum. I 2016 proklamerede han, at den udskældte tv-serie ‘1864’ havde været hans personlige slag mod nationalisme og Dansk Folkeparti – hvilket fik mange tidligere kolleger i tv-branchen til at tage afstand fra den pensionerede dramachef.
Journalisten Kristoffer Zøllner har – udover hovedpersonen – talt med de vigtigste aktører i Gabolds liv. ’Drama – en biografi om Ingolf Gabold’ er også historien om “tyskerungen”, komponisten, katolikken, hjertepatienten, tv-direktøren, romanfor – fatteren, faren og ægtemanden Ingolf Gabold, der i en alder af 75 år bestemt ikke er blevet mindre stridslysten. Tværtimod.

 

VI 68’ERE havde en klar holdning om, at alting var politisk. Det blev en eller anden form for mot – to. Det vil sige, at alle de valg, jeg har truffet, og alle de forfattere, som jeg har haft mulighed for at udvikle dramatik sammen med, har alle sammen været nogle, der – mere eller mindre eksplicit – beskæftigede sig med politik. Men når jeg siger “politisk”, bliver folk skræmt væk. Så jeg burde ikke have formuleret det på den måde. 
Jeg burde have sagt, at ‘1864’ var et slag mod nationalisme og ikke mod Dansk Folkeparti. Jeg har jo ikke prøvet på at få de her forfattere til at skrive noget politisk. Jeg har simpelthen bare haft nogle forfattere, som grundlæggende havde den holdning, at når man laver dramatik, så skal det have en etisk eller social dimension. ‘1864’ er et stykke dramatik, der skal sætte en debat i gang i den danske befolkning om nationalstatens magt og relevans. (..) Tilmed havde Pia Kjærsgaard foreslået, at man skulle sætte tre uvildige historikere til at vurdere DR’s historiske drama, hvilket jo er direkte censur.

 

Om forfatteren:
KRISTOFFER ZØLLNER (født 1978) er uddannet journalist og har tidligere været redaktør, litteraturanmelder, klummeskribent og kultur- og livsstilsjournalist på Berlingske og chefredaktør for magasinet Euroman. Han har skrevet bogen ‘Du må ikke slå ihjel’ (2008) om Irak-krigen og e-bogen ‘Den evige modstandsmand’ (2013) om kunstneren og friheds – kæmperen Knud Pedersen

 

Design: Sune Ehlers

Forsidefoto: Jannick Boerlum

 

Udkommet på Forlaget Momenta